Ved du hvilke vitamintilskud som er bedst? Eller ved du hvordan, du finder ud af det? Det kan nemlig være svært at sammenligne kosttilskud og finde ud af hvilke, der indeholder mest, hvis man ikke kender begreberne på etiketten. Så her får du en forklaring på de forskellige begreber på dit kosttilskuds label.
I Danmark har vi meget klare regler for, hvilke informationer emballagen til fødevarer og kosttilskud skal indeholde. Disse regler bliver løbende reguleret i takt med ny viden, nye typer af produkter og senest i forbindelse med en tilpasning til den europæiske standardisering.
Hvad står der på etiketten?
Etiketterne på kosttilskud indeholder altid 4 elementer:
- Pligt-tekst
- Indhold og ingredienser
- Udløbsdato og Batch nr.
- Informationer på den markedsførende virksomhed
Hvad er pligttekst?
Pligtteksten er faste formuleringer, som skal stå på alle kosttilskud. Den er til for at sikre, at forbrugeren anvender og opbevarer produktet rigtigt. Det er fx. “opbevares uden for små børns rækkevidde”, eller “kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost”.
Hvad er forskellen på Indhold og Ingredienser?
Måske tænker du, jamen er indholdet og ingredienserne ikke det samme? Jo næsten, men det skal listes på to forskellige måder og indeholde forskellige informationer.
Indholdet, eller nærmere bestemt Næringsindholdet, er en tabel over de næringsstoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som produktet indeholder. Det kan altså være vitaminer, mineraler, urter, proteiner, aminosyrer osv. Her er næringsstofferne listet med mængde og RI% pr. dagsdosis.
Ingredienslisten derimod er en liste over alle de ingredienser, som produktet indeholder. Dvs. både næringsstoffer, eventuelle fyld- og bindemidler/konsistensmidler, farvestoffer, konserveringsmidler og overfladebehandlingsmidler. Ingredienserne er ofte en lang liste, hvor ingredienserne skal være listet i rangeret orden efter størst mængde. Derfor står den ingrediens, produktet indeholder mest af, først. Derudover er allergener skrevet med fed, for at øge synligheden.
Mange har måske allerede lagt mærke til, at vitaminerne og mineralerne ikke altid står først, men at tilsætningsstofferne ofte gør. Dette skyldes, at mange næringsstoffer ikke fylder særligt meget, og derfor er man nødt til at tilsætte fyldstoffer for fx at kunne lave en tablet.
Hvad er forskellen på mg, mcg, µg og IU?
Når man ser på en (nærings-) indholdstabel er navnet på næringsstoffet, mængden og RI% listet. Afhængigt af hvilket vitamin eller mineral, der er tale om, vil mængden være opgivet i enten mg, mcg eller µg. Alt sammen måleenheder for vægt og er således:
- 1 mg betyder 1 milligram = 1/1.000 gram
- 1 mcg betyder 1 mikrogram = 1/1.000.000 gram
- 1 µg betyder 1 mikrogram = 1/1.000.000 gram
µ er det græske bogstav “My”, og 1 mcg = 1 µg. Der finder altså to forskellige måder at skrive mikrogram på.
Derudover bruges der også IU (I.E.), som står for International Unit. Denne måleenhed bruges sjældent og oftest ifm. vitaminerne A, E og D. For A-vitamin gælder fx. at 1 IU er 0,3 mcg af retinol eller 0,6 mcg af betacaroten, og enheden er altså afhængig af vitamin-kilden. Derfor er den meget svær at sammenligne og er faktisk ulovlig at bruge i Danmark.
Hvad er referenceindtag og RI%?
Referenceindtaget, som forkortes RI, er en værdi, som skal gøre det lettere for forbrugerne at sammenligne indholdet af næringsstoffer i forskellige produkter. Det er fastsat ud fra et slags gennemsnit, af det indtag en voksen har af vitaminer og mineraler dagligt. RI% angiver hvor stor en procentdel af næringsstoffer, man får ved at tage kosttilskuddet i forhold til, hvad en gennemsnitsperson spiser og drikker på en dag.
RI-værdier skal anvendes som et redskab til at sammenligne næringsindholdet i kosttilskud i forhold til ens øvrige daglige kost.
De første gennemsnit blev udregnet af USA under 2. Verdenskrig, hvor man ville sikre, at soldaterne, der blev sendt til Europa, undgik de samme mangelsygdomme, som man oplevede under 1. Verdenskrig. I dag ved man dog, at folk har meget forskellige behov for vitaminer og mineraler, da fx. ældre optager næringsstoffer dårligere, mænd, kvinder, børn og unge har forskellige behov, og da sportsfolk bruger flere næringsstoffer fordi, de har en højere forbrænding og udsætter kroppen for stress. Lige så vel betyder ens kostvaner alt ift. hvilke vitaminer og mineraler man får dagligt.
RI er derfor IKKE en anbefaling eller et mål for den mængde af vitaminer og mineraler, der skal indtages dagligt. RI er blot et sammenligningsredskab for forbrugeren. Det er fx let at forholde sig til, at et produkt, der indeholder 25 % af referenceindtaget for vitamin C, indeholder mere vitamin C end et produkt, der indeholder 15 % af referenceindtaget. RI-værdierne skal dermed anvendes som et redskab til at sammenligne næringsindholdet i kosttilskud i forhold til ens øvrige daglige kost.
Hvad med referenceindtaget for børn?
Da behovet for vitaminer og mineraler er forskellige hos børn og voksne, har Danmark i en lang årrække haft forskellige RI-værdier til hhv. børn 1-10 år og voksne. I januar 2018 besluttede man, at følge de europæiske standarder, og man fjernede derfor RI-værdierne for børn. Alle kosttilskud tager derfor nu udgangspunkt i de samme referenceværdier, hvilket gør det lettere at sammenligne kosttilskuds indhold.
Hvilke kosttilskud er så bedst?
Når man er på udkig efter kosttilskud er det altid en god idé at kigge på produktets indhold. Leder man fx. efter en multivitamin er det en god idé at tjekke hvilke forskellige vitaminer og mineraler produktet indeholder. Derudover skal man sammenligne:
- Mængderne af de forskellige vitaminer fx. ved at kigge på RI%
- Den anbefalede daglige dosis
- Antallet af tabletter/kapsler dåsen
- Dåsens pris
- Kapslen/tablettens størrelse, hvis man fx. har svært ved at sluge tabletter
Som udgangspunkt vil man gerne have højst indhold pr. tablet/kapsel og flest tabletter/kapsler i dåsen ift. prisen.
Et eksempel kan være:
Her har vi to C-vitamin tilskud. Når man kigger på dem, vil nogen måske tænke - jeg tager C-vitamin fra Y, da den er billigst og der er flest tabletter i. Men kigger man nærmere på indholdet, ser man hurtigt, at C-vitamin fra X indeholder 500 mg pr. tablet, hvor Y’s kun indeholder 80 mg pr. tablet.
Som man kan se på RI% får man altså 6,25 gange mere vitamin C pr. tablet med X’s C-vitamin. Derudover har X’s C-vitamin slow-release effekt, hvilket betyder, at tabletten langsomt bliver opløst og frigiver vitamin C over ca. 8 timer. Derfor kan kroppen bedre nå at optage C-vitaminen og kroppen har vitaminet, når det har brug for det - fx. når du styrketræner eller løber en tur. Mindre går altså til spilde og ryger ud sammen med urinen.
Gå efter det produkt med flest næringsstoffer og mest indhold pr. tablet, da store dåser med mange tabletter ikke altid er bedst.
Hvis man skulle opnå samme mængde og effekt med Y’s C-vitamin, skulle man spise 6,25 tabletter fordelt over hele dagen. Prismæssigt ville det altså være dyrere at spise C-vitamin fra Y, da man skal købe 6 glas for at få samme mængde C-vitamin som 1 dåse fra X da: 240 tabl. x 6,25 / 250 tabl. pr. glas = 6 glas. Det giver altså en samlet pris på 239,70 kr.
Her var det relativt let at sammenligne ovennævnte produkter, da de kun indeholder et vitamin.
Skal man fx. sammenligne en multivitamin bliver det straks svære. Her er min anbefaling, at man kigger på antallet af forskellige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer multivitaminen indeholder, og går efter den med flest næringsstoffer og mest indhold pr. tablet, da store dåser med mange tabletter ikke altid er bedst.
Kilder:
Fødevarestyrelsen: https://altomkost.dk/fakta/kosttilskud/maerkning-af-kosttilskud/
Health And Science: https://www.healthandscience.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=640:er-referenceindtag-ri-og-anbefalet-daglig-tilforsel-adt-baseret-pa-varm-luft&catid=20&Itemid=269&lang=da
Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1186/2011